Amalia Munchs album

Fra 1879 av hadde Amalia Munch, som det dengang var skikk for husets frue, et album, en slags stambok, der hennes og mannens venner og bekjente kunne skrive en hilsen i form av en historie, et dikt, noen notelinjer, en akvarell eller en tegning. Datteren skjenket i sin tid dette albumet, innbundet i rødt helskinn med monogram i sølv på forpermen, til Universitetsbiblioteket i Oslo. Idag befinner det seg i Nasjonalbiblioteket med katalogsignaturen MS 8vo 1734. Åtte blad fra dette albumet ble trykt som vedlegg til Anna E. Munchs bok Et nordisk Digterhjem (1954), men størsteparten av albumet er fremdeles upublisert. På albumets første sider har Andreas Munch ført inn Et Fjeldvand (1836), formodentlig et av Amalias yndlingsdikt. Her finnes ellers bidrag – tekst noter og bilder – av blant andre Asbjørnsen, Grieg, Nicolaj Bøgh, Carl Ploug, Lorenz Frølich, C. P. Caspari, M. J. Monrad, Hans Gude, Theodor Kjerulf, Wilhelm Peters, Camilla Collett, P. N. Arbo, Christian Krohg, Magdalene Thoresen, W. Barth, Erika Nissen, C. Diriks, Niels W. Gade, Wilhelm von Hanno, Eilif Pettersen, D. G. Monrad, P. E. Lange-Müller, J. L. Ussing, Lorenz Dietrichson, Mathilde Dietrichson og Theodor Caspari. Fra tid til annen vil vi publisere enkelte av disse albumbladene her på Andreas Munch-selskapets nettsider.

I Aftenposten den 5.1.1952 finnes følgende notis om albumet: "Universitetsbiblioteket har som gave fra dikteren Andreas Munchs datter, malerinnen Anna E. Munch i København, mottatt en verdifull samling Andreas Munch-papirer av forskjellig slag. Foruten en hel del brev og portretter er det således et praktfullt album med tegninger av en rekke norske kunstnere, som Chr. Krohg, Eilif Peterssen, F. Collett, Vilh. Peters, C. Diriks osv., vers og prosa av P. Chr. Asbjørnsen, Camilla Collett, Magdalene Thoresen, Jonas Lie, Edvard Grieg med flere. Albumet gir et levende bilde av hvor sterkt det norske elementet var i det kultursentrum Andreas Munch skapte i Danmark sammen med sin danske hustru. Universitetsbibliotekets Andreas Munch-samling er gjennom årene blitt ganske rikholdig, først og fremst takket være gaver fra hans datter."

Theodor Caspari i Amalias album

Dikteren Theodor Caspari bidro til Amalia Munchs album med en avskrift av diktet Heiloen, som det står trykt i Digte af Per Gynt (1891). Hilsenen er datert i Christiania 19 mai 1892.

Dietrichsons i Amalias album

Den 17. mai 1892 skrev Lorenz Dietrichson følgende lille dikt om Jacopo Sansovinos skulptur Venus og Cupido i Amalia Munchs album. Hans hustru, malerinnen Mathilde Dietrichson, klistret på neste side inn en skisse av et motiv fra Luxor, som hun og mannen hadde besøkt på en av hans studiereiser noen år tidligere. 

St. Amor

I Skoven ved Prins Dorias Casino

Staar vistnok intet Billed af «Vor Frue»,

Men Barnet derimod – med Pil og Bue,

Et yndigt lidet Verk af Sansovino.

Giacintha, som i Løndom elsker Nino,

Ser Barnet, og – enfoldig som en Due –

Hun knæler for den hellige Bambino.

Og han, som hører Kjærlighedens Bønner,

Feiltagelsen tiltrods dog Fromhed lønner;

I hendes Favn den kjække Nino iler:

Klang hedensk end det Navn, som Bønnen tjente,

Det var dog Kjærlighedens Gud, hun mente;

– Og Hedningdrengen skjælmsk bag Løvet smiler.

17 – 5 – 92. L. Dietrichson

[En versjon av diktet er trykt i Dybwads illustrerede Folkekalender 1881]

P. N. Arbo i Amalias album

Den norske maleren Peter Nicolai Arbo har bidratt til Amalia Munchs album med en akvarell av en slagscene fra høymiddelalderen. I mottivvalg og utførelse gjenkjenner man hans stil og dragning mot det historiske og mytologiske, slik den kommer frem i kjente bilder som Aasgaardsreisen.

Nicolaj Bøgh i Amalias album

Mange av bidragsyterne til Amalia Munchs album førte inn allerede kjente tekster og melodier som hilsen, mens noen, som Carl Ploug og hans dikterkollega Nicolaj Bøgh, skrev nye dikt for anledningen. Bøghs dikt handler om det hjem Amalia hadde skapt for sin mann i Danmark.

 

Til Fru Amalie Munch!

En ædel Digters Viv er Alle kjær,

Naar hun hans Veje mildeligt omfreder

Og stærk og tro et Hjemsted ham bereder,

Der værner trygt mod Fjendens Pil og Spær;

Ved hendes Side Lyset er ham nær,

Naar Aftenskyggen dig om Øjet breder;

Smaabørnene hun kjærligt til ham leder,

Og Livet straaler end i Ungdomsskjær.

En saadan Viv er De, og De har bundet

En Norges Sanger hen til Danmarks Dale,

Hvor Bøgeskoven skygger over Sundet.

De gav hans Harpe Lyd mod Aftensvale,

Saa den om Hjemmets Lykke kunde tale.

Tak for den Ungdom, han ved Dem har vundet!

Til venlig Erindring om Nicolaj Bøgh

Den 21de Febr 1880

Carl Ploug i Amalias album

Skandinavismens fremste dikter i Danmark, Carl Ploug skrev følgende vers i Amalia Munchs album. Også Andreas Munch var, som Ploug påpeker i dette utrykte diktet, en ivrig skandinavist. 

Vi høre til en Slægt, der snart forsvinder,
Andreas Munch og jeg og nogle Flere;

Har den kun stakkel kunnet avancere,

Den saa dog altid Idealets Tinder.

Har den ej kunnet Lande annektere,

Den har dog lagt, ved Hjælp af ædle Kvinder.

Den Tankens Snor, som Nordens Folk forbinder,

Og som af Taaben ej kan sprænges mere.

Men er det tidlig lykkedes os Baade

I denne Snor, som vinde skal og vare,

At slynge nogle Toners Silketraade,

Saa kan vi os til Afgang være klare,

Med Tak for Guds vidunderlige Naade;

Og for vort Minde er der ingen Fare.

Kjøbenhavn 21 Marts 1880        
                                                                          C Ploug

Christian Krohg i Amalias album

Christian Krohgs bidrag til Amalia Munchs album er en udatert blyanttegning fra ca. 1880. Motivet finnes også i andre versjoner.

Grieg i Amalias album

I Amalias album har Edvard Grieg skrevet inn sin romanse Solnedgang (Op. 9 Nr. 3) fra 1863, til tekst av Andreas Munch. «Fru Professorinde A. Munch til venlig Minde om Edvard Grieg. Kjøbenhavn Februar 1880», har komponisten lagt til. Albumbladet er tidligere trykt i Et nordisk Digterhjem (1954).

Hans Gude i Amalias album

Hans Gudes bidrag til Amalia Munchs album er denne blyantstegningen av domkirkeruinene ved Hamar. En litografi av ruinene hadde prydet omslaget på annenutgaven av Andreas Munchs bok Billeder fra Nord og Syd (Christiania 1856), der man finner novellen Den sidste Biskop i Hammer. Gude var en av malerne bak Brudefærden, som Andreas Munch hadde skrevet dikt til. Deres byster står ved siden av hverandre på Hafdan Kjerulfs Plass.

Camilla Collett i Amalias album

Camilla Colletts bidrag til Amalia Munchs album er udatert, men må stamme fra 1881. Det er skrevet over to sider: først et dikt, og så en forklaring. Diktet finnes trykt i Colletts bok Mod Strømmen. Ny Række, København 1885, s. 383f. En fotnote opplyser her at det er et svar på «Hr. Gosses Anmeldelse i Hr. Brandes Tidskrift, en Realismens og Kynismens Lovsang fra først til sidst». Det eksemplaret av Mod Strømmen II som Nasjonalbiblioteket har digitalisert, har forøvrig en egenhendig dedikasjon fra Camilla Collett til Amalie Munch «i venlig Erindring».

En Replik til Hr Gosse, i Anledning hans Paastand, 

at Swinburne skulde stamme fra det høie Nord.

(Af en Norsk Husmoder.)

Sikkerlig De vil Hr Gosse!

Mig skjælde for en stakkels liden Tosse,

der snakker med om Ting man ikke ved,

Tilstrækkelig Besked.

Men dette i sin Art saa skjældne Exemplar,

Hvoraf De os til Videnskabens Ære

Så interessant en Studie os skjænket har –

Af Norsk Oprindelse det skulde være?

Undskyld – på grundigt Skjøn det det vistnok skorter,

Men tar jeg Feil, er Skammen jo kun min:

Se sjeldne Få, af den Sort mer monstrøse,

man ser hos os gå løse,

Dem har i Regelen vi selv ført ind.

Vort Reglement for egne Dyrexporter,

Omfatter Hornkvæg også kun af alle Sorter,

Men Monstra ikke, heller ikke Svin.

Det kunde synes underligt at jeg, anmodet af Dem, kjære Fru Amalie, om også at skrive noget i Deres Erindringsbog, vælger en i sin Tid hastig nedrablet Replik til en os begge fremmed, lidet kjendt Mand, der blev til ved at læse Hr Gosses Anmeldelse af hin Engelske Digter – en Kynismens og Realismens begeistrede Lovsang fra først til sidst! Det er ikke for at kramme ud nogle personlige Følelser ligeoverfor en Retning i Kunst og Literatur, der dengang endnu var os ny, men mer og mere er bleven Tidenes enegjeldende og rådende. Der skulde læses noget anden deri: En Hyldning, en stille Hyldning af vor gamle Digter, den Sidste tilbage af de store Forudgangne, der smukkest hos os har hævdet og tolket Digtningens Sande Opgave: at hæve og styrke os i Livets – Realitet, der modig til sidste Stund vil gjøre det, pegende mod en Fremtid, da Poesien i sin sande ufordærvelige Ånd vil og maa seire pånyt.

Camilla Collett

P. Chr. Asbjørnsen i Amalias album

Da Peter Christen Asbjørnsen besøkte Andreas og Amalia Munch i København i 1879 førte han følgende lille historie inn over to sider i Amalias album. Eventyret er med noen små endringer kjent som «En Prestehistorie» og offentliggjort i Norske Folkeeventyr. 

En Præstehistorie fra Thelemarken

Der var en Gang en Præst, som var saa gjærrig, at det var grove Ting. Han eiede en Gaard udenfor Byen, og saa hendte det en Gang, at han havde sendt Tjenestegutten sin derud, for at han skulde hjælpe Folkene der, som skulde begynde med Onnen.

Da de saa vilde op om Morgenen, saa sagde Gutten: «Aanei – sa han – «Lad os ligge;» vi har ikke noget oppe at gjøre». «Aa huttetu Gut», sa de Andre – «Nei Gu om vi tør, saa nidsk som Præsten er». – «Aa Pyt – sa Gutten «Det skal jeg greie; jeg skal fri Jer, jeg;» og saa fik han dem til at ligge til Dugurds og til Middag og hele Dagen. Om Kvelden strøg Gutten til Byen igjen. Saa havde han en ny Pengepung, som der aldrig havde været Penge i, og saa fandt han sig et Hvepsebol, og dermed stoppede han Pungen fuld med Hveps. Saa kom han til Præsten: «Ja nu har vi gjort en dygtig Slaatt», sa han, «vi har mest gjort Arbeide for to Dage paa een». «Det var bra» – sa Præsten.

Men da jeg gik over Broen, fandt jeg en ny Pengepung fuld med Sølvpenge». «Den var min, den», sa Præsten. Gutten lurede paa dette, men saa sagde han: «Jaja, men er den ikke Præstens med Ret og Rigtighed, saa Gud give, at hver Skilling, i Pungen er, maa blive til Hveps og hvert Græsstraa, vi har slaaet i Dag, maa reise sig i Morgen!» Og dermed lagde han Pungen paa Bordet og strøg ud af Døren. Præsten tog Pungen, men, med det samme han lukkede den op, surrede Hvepserne om Ørene paa ham. «Det var fælt til Kar, [...] tænkte Præsten og tog paa at undres paa dette. Morgenen efter turde han ikke vække Gutten, men sendte en Tjenestejente af Gaarde for at se, om Slaatten havde reist sig igjen. Jenten kom saa tidlig ud til Gaarden, at det var i Solrendingen, og da begyndte Græsset i den tykke Engen at reise sig efter Natteduggen. 

Hun fløi tilbage til Præsten. «Da jeg kom lige bagenfor Laaven, begynte Slaatten at reise sig, og nu staar Engen, som der aldrig havde været brugt Ljaa paa den», sa Jenten.

Kjøbenhavn 3die Juni 1879     P. Chr. Asbjørnsen

Th. Kjerulf i Amalias album

Andreas Munch-selskapet har tidligere offentliggjort Theodor Kjerulfs eget manuskript til diktet Til A. Munchs Album med fotografi af Welhavens buste, funnet mellom hans etterlatte papirer. I Amalie Munchs album finnes dette bladet, der Kjerulf i Christiania i september 1880 har ført inn diktet, samt klistret inn et fotografi av Julius Middelthuns Welhavenbyste, som dengang som nå tilhører Det norske Studentersamfund, men er deponert ved Nasjonalgalleriet.