Om diktsamlingen Eftersommer

 [Morgenbladet nr. 351, 20.12.1867]

«Eftersommer» af A. Munch.

Naar man er kjed og led af Skraal og Hvin

Og Galmands Snak af Peder Gynt, «det Svin»,

Og ham, paa hvem Opmærksomheden vækker

Trompeterskrald af Clemens Bjørnetrækker –

Da er det godt at kunne Selskab bytte,

Til skjønne Toner, rene Tanker lytte.

Lad Drankere og Aber gjøre Væsen

Af Finkel Jochum, lad dem rynke Næsen

Af Drikken, som de finde svag og fin.

For os er den en liflig, ægte Vin,

Som kvæger Sjælen og kan Smerten dulme,

Kan hæve Sindet, lade Hjertet svulme.

I «Sorg og Trøst» sødt dufted Sangens Blommer;

De blomstre lige smukt i «Eftersommer».