H. Ø. Bloms kritikk av Munch

H. Ø. Blom, 1842

Selv om Andreas Munch kanskje så seg selv i en slags mellomposisjon i striden mellom Wergeland og Welhaven (Camilla Collett så ham i alle fall slik), ble han, ikke minst som redaktør for Den Constitutionelle, regnet til intelligenskretsen. I dikteren Hans Ørn Bloms alt annet enn upartiske skrift Upartisk Betragtning af vor Literatur fra 1840, blir Munch utsatt for samme kritikk som rammet Welhaven og hans krets: Hans kosmopolitiske verdensanskuelse virket skadelig på hans diktning og gjorde den jevnt over unasjonal.

«A. Munch er et Rør, som bevæges hid og did af Vinden. Snart besynger han Fødelandet, snart klynker han over den Mangel paa Poesi, der er i dets Liv. Han synes ikke at svare til de Forventninger, som Ephemererne hos Mange opvakte; ei at tale om Kong Sverres Ungdom og det besyndelige Digt Sangerinden, ere selv hans lyriske Digte i senere Tid bleven mattere og mattere. Han synes at falde i Staver over Alt hvad han seer, som paa nogen Maade kan sættes i Forbindelse med lidt Snak om Poeterne; han griber enhver Leilighed til at skrive væk i den engang tilvante Klynketone. Derved bliver der en Eensformighed i hans Producter, som gjør, at man behøver at læse blot en Sjettedeel af hvad han har skrevet, for at selv at kunne construere Resten. Hvis nogen holder dette for Eiendommelighed eller Originalitet, da tager han meget Feil, thi det er kun gjennem Mangfoldighed at Originaliteten kan vise sig. Det er øiensynligt, at Cosmopolitismen ogsaa paa ham har udøvet en skadelig Indflydelse. Man troe ikke, at jeg overseer hans altid human og beskjedne Fremgangsmaade; tværtimod erkjender jeg, at Poesien hos ham dog som oftest er Hjertets Sag, og at hans bedste Digte følgelig virkelig ere nationale, men jeg anseer det dog for utvivlsomt, at hvis Munch nu ikke snart holder op med at 'drømme,' saa vil han aftage istedetfor at tiltage» (Hans Ørn Blom: Upartisk Betragtning af vor Literatur, Christiania 1840, s. 62f).