Salomon de Caus i Danmark

[Illustreret Nyhedsblad nr. 4, 25.1.1857]

Ligesom A. Munchs Salomon de Caus hos os i sin Tid fremkaldte en heel Deel Skriverier for og imod den, saaledes har den nu ogsaa ved sin Opførelse i Danmark [*] sat Pennene i Bevægelse. Fædrelandet, Dagbladet, Flyveposten og den berlingske Tidende gave strax efter Opførelsen alle mere eller mindre gunstige Bedømmelser af Stykket; men saa hengik nogle Dage, hvorpaa fulgte en mere detailleret Kritik. Fædrelandet for 27de Decbr. underkastede Stykket en kritisk Drøftelse paa fem-sex Spalter, hvori Forfatteren frakjendes Skjønsomhed til at benytte det valgte Stof som sig hør og bør, medens Characteertegningen fremstilles som forfeilet og Behandlingen saa lidet poetisk, at Prosaen havde været mere end nok til at rumme dens Poesi. Derpaa fulgte i «Dagbladet» for 12te Jan. en Undersøgelse om Stykkets Idee, som da angives, at være «i høieste Grad inhuman», paa samme Tid som Forf. beskyldes for Intolerance. «Arbeidet, som det foreligger, er, hedder det, naar det rigtig eftersees, hverken mere eller mindre end Intolerancens Apotheose, dets Konsekventser Kjætterbaal og Inkvisition». Med Hensyn til Benævnelsen «en christelig Tragedie» tror Kritikeren at kunne vise, at det baade er en forfeilet Stræben, at gjøre et Sujet som Salomon de Caus til Gjenstand for en christelig Tragedie og «at Begrebet christelig af Hr. Munch er taget i en snæver, borneert, odiøs Betydning.» - Ja, Kritikeren bliver ikke staaende ved hine Beskyldninger alene: han ender med at beskylde Munch for Jesuitisme og Pantheisme, hvortil han S. 192 tror at finde Hjemmelstedet. De mange, som hos os have følt sig tiltalte ved de munch'ske Digtningers Blidhed, Fromhed og Religiøsitet, maa blive som himmelfaldne ved en slig Dom. Under alle disse Anfægtelser maa Forf. trøste sig med, at hans Stykke gjentagende Gange er bleven opført paa Kjøbenhavns Scene med Bifald fra Publikums Side, og at han vel ogsaa vil erholde et ikke saa ringe Honorar. Flyveposten vredes over, at man vil betale Honorar for et norskt Stykkes Benyttelse paa den danske Scene, medens den norske Scene tager de danske Stykker uden Videre. Bladet burde dog vide, at Christiania Theater for længe siden er begyndt med den Skik, idet Hostrup har faaet Honorar for sine sidste her opførte Stykker. - Dagbladet, der redigeres med en vis Ungdommelighed, og som har for Vane at gjøre Norge til et Kuriositeternes Land, giver ellers i sin første Anmeldelse en Oplysning, som det var at ønske Bladet kunde anføre Hjemmel for. Det siger, at man i Norge har udtalt Heltens Navn som de Kovs eller endnu norskere «Køvs». Hvor findes denne «Norskhed»? Spørge vi.

[* Stykket ble oppført 12 ganger ved Det kongelige Theater vinteren 1856/57.]