Boken slik den kom fra forlaget: Bindet, kasettens for- og bakside, samt smussomslaget.
Vi vet
lite om hvordan praktutgaven av Kongedatterens Brudefart (1878) kom
istand. En direkte foranledning kan meget vel ha vært prinsesse Thyras bryllup med hertug Ernst August av Cumberland, som stod i Christiansborgs slottskirke samme år. Subskripsjonsinnbydelsen
er datert i oktober, men boken kom ut i tide til det kongelige
bryllupet den 21. desember (anmeldelsen over er f. eks. datert
19.12.78). Vi vet i alle fall at ett eksemplar av praktutgaven ble innbundet i helskinn istedetfor sjirting, utstyrt med en versifisert dedikasjon fra forfatteren, og skjenket prinsesse Thyra i forbindelse med hennes egen «brudefart». Boken, som for noen år siden ble solgt hos Peter Grosell i København, ble dengang beskrevet som «Gaveeksemplar i rødt hellæder, hvor man har
anvendt dekorationerne fra det oprindelige dekorerede hellærredsbind.
Med stor dedikation på vers til hertuginden af Cumberland. Eksemplaret er givet som folkegave til
prinsesse Thyra ved hendes giftemål med hertugen af Cumberland 1878 og
bærer hendes kronede super-exlibris i form af et T». Blant Munchs etterlatte papirer i Nasjonalbibliotekets håndskriftsamling, MS fol. 1873, 3, ligger et utkast til dedikasjonsverset:
En nordisk Kongedatter atter drager
I fremmed Land til Lykke og
til til Glands
Fra Hjemmet ad, da Hjertets Time slog –
Maaskee med Venlighed hun med sig tager
det Sagn om Kongemøens Brudetog
En nordisk Digter for sin Harpe Kvad
Men Kunsten [...], Blad for Blad
De skjønne Billeder om Kvindetro,
Om Lykken, som i Kjærlighed kan boe.
Naar hun i fremmed Land ved Husbonds Side
Paa Barndomshjemmet tænker mangengang,
Da vil til Øiet stige Taarer blide,
Da kan hun nynne paa Kristinas Sang
Ei Norges Fjelde vel til hende vinke
Men yndigt hendes Danmarks hulde Vang
Og Venerne fraØstersø
Øresund vil blinke
Igjennem Sydens Pragt med
Hjemvees Trang
MedHjemvee [...]
Blik igjennem Sydens Pragt
Thi Hjemveeskilden har i Norden Magt,
Fra Fjeld og Dal der lige stærkt kan rinde
Til Hjertet selv om Lykken er derinde
OgTroskabspagten
[...] har sin Fylde bragt
Fra Hjemmet ad, da Hjertets Time slog –
Maaskee med Venlighed hun med sig tager
det Sagn om Kongemøens Brudetog
En nordisk Digter for sin Harpe Kvad
Men Kunsten [...], Blad for Blad
De skjønne Billeder om Kvindetro,
Om Lykken, som i Kjærlighed kan boe.
Naar hun i fremmed Land ved Husbonds Side
Paa Barndomshjemmet tænker mangengang,
Da vil til Øiet stige Taarer blide,
Da kan hun nynne paa Kristinas Sang
Ei Norges Fjelde vel til hende vinke
Men yndigt hendes Danmarks hulde Vang
Og Venerne fra
Med
Thi Hjemveeskilden har i Norden Magt,
Fra Fjeld og Dal der lige stærkt kan rinde
Til Hjertet selv om Lykken er derinde
Og
Munch hadde også trukket frem Kongedatterens Brudefart noen år tidligere, da prinsesse Thyras eldre søster Alexandra giftet seg med den senere kong Edward VII av Storbritannia. I et brev til H. C. Andersen i 1863 skriver han: «For den yndige engelske Kongebrud, Prindsesse Alexandra, har jeg ogsaa hos Dronningen oplæst min »Kongedatterens Brudefart« og havde paa Grund af Æmnets Lighed med det nu Forestaaende tilføiet nogle Slutningsvers, som bleve godt optagne». Emnets likhet synes å ha vært foranledningen også i 1878.
Diktet ble i samtidige anmeldelser regnet som Munchs kanskje mest fullendte verk, og bygger på historien i Håkon Håkonsonssaga om prinsesse Kristin Håkonsdatter, som i 1258 ble gift med prins Felipe av Castilla og León, en bror til kong Alfons X. Det det stod første gang på trykk i diktsamlingen Nye Digte (1850), og kom som egen bok i Christiania i 1861. Restopplaget ble senere kjøpt av G. E. C. Gad i København, som utstyrte boken med nytt omslag og et nytt portrett av Munch. Diktet var også populært i utlandet, og ble oversatt til tysk hele tre ganger (1861; 1866 og 1882). Praktutgaven, den danske tredjeutgaven fra 1878, er som bokkunst betraktet et høydepunkt i sin genre. Illustratøren, Lorenz Frølich var en omgangsvenn av Munchs, og har bidratt med en tegning til Amalia Munchs album. Det var den kjente grafikeren F. Hendriksen som skar Frølichs tegninger i tre. Da det til 100-årsdagen for Munchs fødsel i 1911 utkom en fjerde utgave, benyttet man imidlertid stort sett fotografiske reproduksjoner Frølichs originalillustrasjoner.
Noen år etter den danske praktutgaven fulgte en ny tysk oversettelse, utgitt i samme utstyr. Den tyske utgaven er om noe enda mer påkostet en sitt forbilde. Oversetteren, den tyske forfatteren og redaktøren Emil Jonas har utstyrt boken med en dedikasjon til Grosherzogin Wilhelmine Marie Sophie Louise av Sachsen-Weimar-Eisenach, et introduksjonsdikt samt, bakerst, omfattende kommentarer og en biografi av Munch. Helt til slutt skriver han:
«Mit
Rücksicht auf die in vorliegenden Werke befindlichen Initialen sei
noch als Curiosum erwähnt, daß sich in der königlichen Bibliothek
zu Kopenhagen ein Manuskript auf Pergament in lateinsischer Sprache
aus dem XIII. Jahrhundert befindet, das die Psalmen Davids enthält
und mit schönen in Farben strahlenden Miniaturbildern und Initialen
geschmückt ist. Hinten ime Buche hat man eine Inschrift in
altnordischer Sprache gefunden, die in deutscher Uebersetzung
folgendermaßen lautet: «Dieses Buch ist ein Geschenk an Frau
Ingeborg Erlingstochter von Jungfrau Christine Hakonstochter». Die
Annahme – so schreibt mir der Dichter – daß dies Psalmbuch ein
Geschenk der Königstochter Christine an eine der norwegischen
Frauen, welche sie nach Spanien begleiteten, sei, scheine nicht ohne
alle Berechtigung zu sein. Der geniale Illustrator des Dichterwerkes,
Herr Frölich, har die Randzeichnungen der Initialen dem
obengedachten alten Manuscripte entlehnt».
Kristinapsalteret i Det kongelige Bibliotek, som har katalogsignaturen Gammel kongelig samling 1606 4to, og dateres til Paris ca. 1230, er blitt digitalisert i sin helhet. Innskriften det er tale om lyder «Thena saltar ate iunfru kristinn doter hakuna k., gaf fru ingibior ellinn dótær, gefe Gud henne uel at niota saltaræns ok halfu bætre astar mans sins sins». Frølich kan godt ha vært inspirert av Kristinapsalterets initialer da han tegnet vignettene i Kongedatterens Brudefart, men de befinner seg uttrykksmessig nokså fjernt fra hverandre.
Praktutgaven av Brudefarten ble godt mottatt. Morgenbladet bragte den 19. desember 1878 følgende anmeldelse:
«Kongedatterens Brudefart. Et Digt i tolv Romanser af A. Munch. Tredie Udgave. Med Illustrationer af Lorenz Frølich. Kjøbenhavn. G. E. C. Gad. 1878.
– Ogsaa dette Pragtverk svarer til de Fordringer, man i vore Dage
stiller til et saadant. Det smukke Udstyr forøges end mere ved det
særdeles smagfulde Bind, som Forlæggeren – ogsaa efter Frølichs
Tegning – har ladet komponere til Bogen. I sine to foregaaende,
mere tarvelige Udgaver, har «Kongedatterens Brudefærd» [sic] fundet et
stort Publikum, som neppe bliver mindre, naar Digtet nu udgaar for
tredie Gang, ledsaget af Frølichs vellykkede tegninger».
Ernst Bjerke
Ingen kommentarer :
Legg inn en kommentar