Amalia Munch på 70-årsdagen

[Aftenposten 1.12.1902] 

Professorinde Amalie Munch,

Amalia Munch malt av datteren.

Enke efter Digteren Andreas Munch, fylder idag, 1ste December, 70 Aar, og hendes mange Venner i Norge og Danmark har i den Anledning samlet sig om at give hende en Festgave, en syvarmet Lysestage af Malm, hvis Modellering er overdraget hendes yngste Datter, der er Kunstnerinde. Den vil blive hende overbgragt paa et Skrin, hvori alle Givernes Navne er samlet.

Rigt udrustet af Naturen, baade hvad Aand og Hjerte angaar, har Professorinde Munch gjennem Arrækker samlet om sig de af Aand og Intelligens mest fremtrædende Tidens Mænd og Kvinder saavel fra Skandinavien som fra andre Lande.

Hendes gjestfrie Hjem i Kjøbenhavn er Mødestedet for bildende og digtende Kunstnere, og hun har en særlig Evne til at forlene sine Fester med en eiendommelig fin Stemning lige fra den Stund, man føres ind til Bordet, som hun altid forstaar at give en skjøn original Dekoration, til man for en Stund hensættes i Italiens Vigner eller Bretagnes Bondestuer, eller man lokkes ind i Salonen ved de bløde Toner fra hendes deilige Flygel, hvorpaa hun selv er fremragende Kunstnerinde.[*] Uforglemmelige Minder vil dukke frem for dem, som det tidligere forundtes at besøge Digterhjemmet Villa Marina paa Lolland; thi det var ikke bare Hostrup,[**] der fandt, at

«der var saa hjertevarmt og godt
blandt Roserne paa denne Strand,
hvor Skoven og det røde Slot 
smukt speile sig i Vand.»

Den spinkle, lille Skikkelse med de milde, mørkeblaa Øine vil staa i ens Erindring som Sjelen der, og mange Hilsener sendes henne idag med oprigtige Ønsker om, at hun fremdeles aandsfrisk og rørlig maa kunne færdes blandt de mange, der har lært at skatte hendes noble Karakter.

– g. 

[* Munchs dikt «Musik i Hjemmet» viser til hennes «Magt at røre de spændte Strenge».]
[** Ifølge Et nordisk Digterhjem, der det gjengis i sin helhet, er diktet av Chr. K. F. Molbech.]