Turistfærden

 Høsten 1897 bragte Stavanger Aftenblad følgende satiriske dikt fra Corsaren 
– uttrykkelig forfattet «ikke af A. Munch».

Turistfærden
(Ikke af A. Munch.)

Det stiger en snadde- og patchouli-duft

kvalmt over Hardangerfjords vande,

hvor høit imod himlen med stegesaus-luft

Hotellernes skifertag stande.

Der skravles paa tysk, der snøvles paa fransk,

der jattes paa gyseligt pæredansk;

thi, se, over grønklare bølge

fremglider turisternes følge.

I rudede knebukser, huen paa snei

der myldrer med Albions sønner,

mens Norriges bonde ved grind og langs vei

er baade opvarter og runner.

Han stræver i traden fra gry og til kveld,

det gjelder at tjene paa skyds og hotel;

thi mynt fra en engelskmands væske

er bedre end tolden paa fleske'.

Som sprogmand kan han sige «money» og «well»

og «Trinkgeld» –, hvorefter han længes,

og bagpaa karjolen til svepernes smeld

han ser paa, at gamperne sprænges.

Det klinger med sølv, det glitrer fra guld.

Om laden staar tom, blir lommen dog fuld.

Paa fattige norske turister

han skuer halvt haanlig og bister.

Se, slig ser det ud dér, hvor salig A. Munch

skrev vers til en Tidemands maling.

Nu høres ei feler og slaatternes klunk,

og bryllup blir holdt for betaling.

Hvor brudebaade paa voverne laa,

der kommer nu flokke fra Cooks bureau,

i fjorden, hvor steamerne seiler,

de fregnede misser sig speiler.