Ved Nytaar 1884
Som den første Dæmring
sagte stiger
Over Fjeldets
sølverhvide Top
Nytaarsmorgen over
Verdens Riger
Med sin svage Lysning
render op.
Endnu ligge Land og
Byer dunkle,
Morgendrømme dække
alle Hjem
Mens fra sjunkne Aar
end Stjerner funkle
Paa den blege
Morgenhimmel frem.
Disse tusind klare Øine
blinke
Stille til os fra en
svunden Tid
Vemodsfuldt de os
tilbagevinke
Mod mangt Haab, hvortil
vi satte Lid.
Meer og meer de blegne
dog og svinde
For den Fremtid, som nu
hæver sig.
Snart de ere kun et
halvglemt Minde
I den ny, den hede
Dagens Krig.
Ingen kommentarer :
Legg inn en kommentar