Kjære Digter!
Inden Aaret slutter og medens den glade Juletid stunder til, er det mig
en kjær Pligt at bringe Dem min hjertelige Tak for den skjønne Julegave,
De har sendt min Hustru og mig i Deres »Lykke-Per«. Strax en Aften
efter Modtagelsen læste jeg Bogen høit for min Hustru, og var det os
begge en forfriskende Nydelse midt i denne Jern- og Blodtid at faa denne
milde og sunde Luftning fra Poesiens Alfeland. Den Afvexling mellem dyb
Følelse og ægte Humor, der gaaer igjennem denne lille Digtning gjør et
højst vederkvægende Indtryk. Vi havde tænkt at begive os til Syden i
Vinter, men de forfærdelige Krigsbegivenheder have forhindret dette; i
saadan Tid er det bedst og rigtigst at være hjemme, naar ikke Pligten
kalder En ud. Ogsaa De, den ellers stadige Trækfugl mod Sydens Egne,
holdes vel hjemme i Vinter. Men til Sommeren haaber jeg De indfrier
Deres Løfte at komme til Norge; da er her varmt som i Syden og skjønnere
end nogetsteds paa Jorden, jeg har set. I Maj Maaned næste Aar skal
efter Sigende Jernbanen gjennem Sverige herfra til Malmø være
fuldstændig og aabnes; De har da ikke længer nogen Undskyldning med
Søreisen. Min Hustru og jeg haaber De vil være vor Giæst i vort lille Huus i Homansbyen medens De opholder Dem i Christiania, da faaer vel og
liden Helga [Munch] det belovede Eventyr. Hun er nu umættelig efter Historier,
og et Barnehjem er jo ret Deres. Men De maa melde os Deres Ankomst en
Tid iforvejen for at ikke andre Sommerplaner skal krydse os imellem. -
Som De maaskee af Aviserne har seet, er et nyt Stykke af mig »Moder og Søn« antaget til Opførelse paa det Kgl. Theater. Efter hvad
Theaterintendanten siger, skulde det bringes paa Scenen i Februar eller
Marts Maaned. Det er et lidet Familiedrama med mere indre Handling end
Ydre, saa det vel ikke tør regne paa nogen stor Effekt. Men enhver Fugl
synger jo med sit Næb, og det faar da staae sin Prøve. Naar det efter
Opførelsen udkommer trykt, skal jeg tillade mig at sende Dem et Expl.Jeg er glad ved at jeg ikke deltager i dette Aars Juleliteratur, der skal stærk Stemme til at gennemtrænge et saadant blandet Chor. Det giør mig ondt at se hvilken Ringeagt den nyere Digterskole viser vort skiønne gjennem saamange ædle Aanders Virken saa rent og fint uddannede Sprog. Bjørnsons sidste Værk, »Arnljot Gelline« har jeg formelig en Modbydelighed for at læse, hvor mange Skjønheder det end kan indeholde, saa ravgalt og spottende alle Velklangens Regler er Sproget deri; - hvis man i Danmark troer at dette er Norsk, saa tager man storlig fejl. - Saa heller det rene Maalstræv, det ved man da hvad er.
Min Hustru og liden Helga bede mig bringe mange Hilsener til Eventyrets Konge.
Deres heng. A. Munch.
Ingen kommentarer :
Legg inn en kommentar