Camilla Collett i Amalias album

Camilla Colletts bidrag til Amalia Munchs album er udatert, men må stamme fra 1881. Det er skrevet over to sider: først et dikt, og så en forklaring. Diktet finnes trykt i Colletts bok Mod Strømmen. Ny Række, København 1885, s. 383f. En fotnote opplyser her at det er et svar på «Hr. Gosses Anmeldelse i Hr. Brandes Tidskrift, en Realismens og Kynismens Lovsang fra først til sidst». Det eksemplaret av Mod Strømmen II som Nasjonalbiblioteket har digitalisert, har forøvrig en egenhendig dedikasjon fra Camilla Collett til Amalie Munch «i venlig Erindring».

En Replik til Hr Gosse, i Anledning hans Paastand, 

at Swinburne skulde stamme fra det høie Nord.

(Af en Norsk Husmoder.)

Sikkerlig De vil Hr Gosse!

Mig skjælde for en stakkels liden Tosse,

der snakker med om Ting man ikke ved,

Tilstrækkelig Besked.

Men dette i sin Art saa skjældne Exemplar,

Hvoraf De os til Videnskabens Ære

Så interessant en Studie os skjænket har –

Af Norsk Oprindelse det skulde være?

Undskyld – på grundigt Skjøn det det vistnok skorter,

Men tar jeg Feil, er Skammen jo kun min:

Se sjeldne Få, af den Sort mer monstrøse,

man ser hos os gå løse,

Dem har i Regelen vi selv ført ind.

Vort Reglement for egne Dyrexporter,

Omfatter Hornkvæg også kun af alle Sorter,

Men Monstra ikke, heller ikke Svin.

Det kunde synes underligt at jeg, anmodet af Dem, kjære Fru Amalie, om også at skrive noget i Deres Erindringsbog, vælger en i sin Tid hastig nedrablet Replik til en os begge fremmed, lidet kjendt Mand, der blev til ved at læse Hr Gosses Anmeldelse af hin Engelske Digter – en Kynismens og Realismens begeistrede Lovsang fra først til sidst! Det er ikke for at kramme ud nogle personlige Følelser ligeoverfor en Retning i Kunst og Literatur, der dengang endnu var os ny, men mer og mere er bleven Tidenes enegjeldende og rådende. Der skulde læses noget anden deri: En Hyldning, en stille Hyldning af vor gamle Digter, den Sidste tilbage af de store Forudgangne, der smukkest hos os har hævdet og tolket Digtningens Sande Opgave: at hæve og styrke os i Livets – Realitet, der modig til sidste Stund vil gjøre det, pegende mod en Fremtid, da Poesien i sin sande ufordærvelige Ånd vil og maa seire pånyt.

Camilla Collett