Hulda Garborgs Munchbind

I Hulda Garborgs erindringer heter det at den gjenstand hun husket best fra sin barndom, og den eneste bok hun bragte med seg da hun som ung flyttet fra Hamar til Christiania, var «eit tungt band av Andreas Munch, som m. a. inneholdt dei tvo teaterstykki «Donna Clara» og «Lord William Russel». I denne boki tok eg tidleg til å lesa, og av «Donna Clara» lærde eg lange stykke utaboks. Eg trur det berre var tvo bøker eg hadde lese fyre den, «Jesikas første bøn», som eg nok fekk av ei misjonsvenleg dame, og so Hanna Winsnes «Aftnerne på Egelund».

Men Munchs drjuge band var einaste boki eg hadde med frå Hamar. Og i Christiania fekk ho ein underleg lagnad. Ho vart bytt i ein gitar hjå den fyrste antikvitetshandlaren eg veit um i Oslo, den trauste gudbrandsdølen og vinstremannen Johannes Kvam i Osterhaugsgata. Han hadde mangt rart, men var sers glad i allslag musikinstrument.

Det var åre etter konfirmasjonen, då eg var so sterkt religiøst teki, at eg måtte skaffe meg ein gitar, so eg kunde lære meg å spela til alle dei gudelege songane, fyrst og fremst Sankey og Moody's kjenslerike Jesus-songar.[*] Det vart eit år eller tvo i lukkeleg songrus, som stundom bar inn i reine ørskesæla.

Med diverre vart gitaren nokre år etter seld for ein billet til kunstnarkarnevale i «Semiramispaladset». Då hadde eg gjennomlivt ei jordisk og mindre lukkeleg kjærleikssoge, hadde vorte målman og dyrka Thorvald Lammers og folkevisone hans».

Dette bindet spiller også en rolle i Hulda Garborgs roman Fru Evas Dagbog (1905):

«Et omreisende Skuespillerselskab havde engang i min Barmdom gjæstet vor By og straks gjort mig scenegal. De Spilte «Reisen til Kina» og «Den svage Side», og aldrig glemmer jeg, hvor himmelsk deiligt det var. Der spiltes paa en fæl Sal i Byens ældste Gade, i en skjæv, mørk Trægaard; men fra den Dag tilbad jeg Huset, og det blev den stadige Skueplads for mine drømte Eventyr og Oplevelser. Jeg gjennemsøgte senere de faa Bøger, som stod igjen efter Far; og der fandt jeg et Bind af Andreas Munch med de to Stykker «Donna Clara» og «Lord William Russell». Da fik jeg det i lange Tider saa travlt, at jeg egentlig slet ikke havde Tid til at gaa paa Skolen. Jeg samled en «Trup» af mine Klassekamerater, og vi spilte og prøved paa Lofter og i Vedskur og overalt, hvor vi kunde være uforstyrret. Selv i Frikvartererne paa Skolen holdt vi Prøver».

[* Forøvrig oversatte Munchs bror Johan Storm Munch en populær bok om Moody og Sankey og deres Virksomhed i Skotland, Irland og England (Kristiania 1876).]